Velkommen til Danmark, hr. Erbes!

Så landede vores 21 flasker Riesling fra Karl Erbes i Kastrup, hvor en af mine Karl Erbes-eksperiment-allierede arbejder. Åbenbart kom flaskerne i en kæmpe stor papkasse, hvilket sådan set passer meget fint med denne uges tema, som er absolut flyttekaos. Alt skulle dog være på plads i næste uge - lejlighed og vinuddelingsarrangement -, og så skal der satme tyres fantastisk Riesling ned med drengene. Og nej, du er ikke i nærheden af at være inviteret, for der kommer til at flyve springskaller og håndmadder rundt i lokalet, når vinene skal fordeles ud på de fire eksperiment-medlemmer.

Men der skal selvfølgelig også kastes med udtryk som "tre-stjernet auslese" og ikke mindst "gold kapsel" i en lind strøm. Jeg glæder mig, som en hamster glæder sig til at slikke på sådan en helt frisk mineralsten ... ish.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.