Tilbage til rødderne

Egentlig startede dette projekt - blog og podcast -, som et forsøg på at gøre det interessant og lærerigt at drikke supermarkedsvin. Men efterhånden som man får øjnene op for (god) vin, så opdager man, at supermarkederne har virkelig mange kedelige vine. Ikke dårlige vine, bare vine som ikke vil noget særligt. Pleasere.

Det betyder, at jeg er begyndt at kigge andre steder hen efter fede vinoplevelser. Hos Brdr. D købte jeg fx gammel vin, til Philipson Wines fødselsdag smagte jeg Margaux, og nu har jeg lige investeret i en Karl Erbes-anpart. Alt sammen stik i mod det oprindelige koncept.

Men min igangværende flytning kommer måske til at ændre lidt på dette. Fra på lørdag af bor jeg nemlig ved siden af en spritny SuperBest, som har den onde vinafdeling. O-n-d-e! Så i går, da jeg var på jagt efter malertape, endte jeg med at købe to flasker Riesling (en af dem fra hr. Loosen) og den tidligere omtalte Barista.

Så måske mit nye hjem får mig tilbage til projektets rødder. Altså, når jeg har skrevet om de 21 vine fra Karl Erbes, selvfølgelig.

1 comments:

Kenneth Jensen said...

Spændende at du er flyttet i nærheden af SuperBest - glæder mig til at du får smagt noget mere hverdagsvin vi andre kan følge lidt med i ;)

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.