Nielstrup Mark 2009 fra Frederiksdal Gods

Efter besøgetFrederiksdal Gods gav Morten mig en flaske af hans egen kirsebærvin mod, at der kom en anmeldelse af den her på bloggen. Den kommer så nu.

Og egentlig, så strider dette indlæg jo mod al blog-cotume, hvis der altså fandtes en sådan. For blogs er jo de uafhængige stemmer, som i modsætning til de prostituerede konventionelle journalister, som siger, hvad de vil, fordi de ikke er i lommerne på alt og alle. Bloggeren er rebelsk ... bare på sådan en meget rolig og nørdet og indelukket måde foran en beskyttende og distancerende computerskærm. Men problemet er, at jeg nu selv sidder trygt og rart i Mortens lomme. For Morten er skide flink, OG det var ham, det introducerede mig til den kære Karl Erbes. Så jeg indrømmer gerne, at jeg ikke er fuldstændig objektiv. Du må bare bære over med mig, og det må du sgu efterhånden være vant til.

Producent: Frederiksdal Gods
Navn: Nielstrup Mark
Årgang: 2009
Druesort: 100% Stevnsbær
Alkohol: 14,5%
Lagring: Ståltanke
Område: Lolland
Pris: Ja, jeg ved sgu faktisk ikke, om man kan købe den officielt endnu. Så jeg ved heller ikke, hvad den koster.

Farve: Rigtig mørk. Næsten sort. Du husker jo nok snakken om antioxidanterne i skallen på kirsebær, som både giver farve og iltresistens.

Duft: Det har en klar brændt tone, og så dufter det super koncentreret. Duften sparker sig nærmest ind i næsen. Det er herligt. Der er noget eukalyptus og noget kamfer, og så har den også et snert af kanel. Det er heavy shit!

Smag: Nu talte jeg i sidste anmeldelse om mundfylde - og mangel på samme i Rioja'en. Men her kan Nielstrup Mark sgu nogle tricks. Det er ikke sirupagtigt tykt som i en restsukkerfyldt Riesling fra Mosel, men det har virkelig, virkelig god fylde. Det kommer flot ud i munden og spreder en ganske behagelig varme (det gør kamfer jo!). Og når vi nu snakker Riesling, så har stevnsbæret sgu de samme talenter, som vores tyske ven. Det har nemlig en fantastisk syrestruktur, som virkelig træder flot frem i en lang og kompleks eftersmag.

Derudover får jeg igen noget eukalyptus og et strejf af bitterhed, som giver et fint modspil til sødmen.

Og så smager det selvfølgelig stadig af kirsebær; lige som almindelig vin også smager af druer. Men det er en mørk kirsebærsmag. Syltede mørke kirsebær. Ikke den søde, ensporede smag, du kender fra sovsen og marmeladen, som for øvrigt heller ikke er lavet med det dygtige stevnsbær, men derimod af ren skodhed og sukker. Det her er komplekst, dybt og ja, mørkt. Og sammen med syrestrukturen så betyder det, at det ikke bliver vammelt at drikke Nielstrup Mark. Tværtimod. Det får dit mundvand til at løbe i vand og giver dig en enorm lyst til en slurk mere.

Bedømmelse: Hey, hvad kan jeg sige? Det smager f*cking godt. Altså, det er lidt svært at sammenligne med almindelig vin. Det ville være som at sammenligne to vidt forskellige musikgenre. Jeg kan blot sige, at du burde prøve det. Om det er Nielstrup Mark eller den, der bare hedder Dansk Kirsebærvin, det er ikke så afgørende, tror jeg. For jeg lover dig, at begge udgaver vil åbne dine øjne for, hvor godt kirsebærvin faktisk kan være, når det er folk fra Frederiksdal Gods, der laver det. Det er virkelig, virkelig godt. Men du skal også passe på, for det er en urimeligt farlig drik. For man får nemlig lynhurtigt lyst til et glas mere.

Jeg siger 17,5 godsejerpiber ud af 20,5 mulige. Og jeg gør det faktisk uden at føle mig som en købt mikrofonholder. Det er nemlig vinen fra Frederiksdal Gods, der holder. Og voliá, så sluttede man sgu lige af med en punchline. Det fortjener den her.

Op med dig. Ud og smage kirsebærvin, som det burde smage. Tjuv!

1 comments:

Anonymous said...

Dejligt med en anmeldelse. Men irriterende at der skal bandes godt og grundigt igennem fra anmelders side. Det er fucking irriterende...

Venlig hilsen Anders, 35 år.

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.