Davids Bistro

I fredags var jeg på Davids Bistro med fire gode venner, og der var sgu en virkelig fin oplevelse. Maden, vinen og ikke mindst servicen var aldeles lækker, og så gjorde det ikke så meget, at vi skulle vente lidt for lang tid mellem retterne.

Som præ-forret fik vi en kartoffelsuppe med hummer-infuseret olie, og selvom det er klassisk trick at give folk noget, som de ikke har bestilt, så fungerer det bare. Man føler sig næsten beæret over at få den. At den så samtidig smagte virkelig godt - klart mere af hummer end kartoffel -, ja, det hjalp jo selvfølgelig også.

Vinen levede dog ikke helt op til maden og stemningen. På anbefaling fra en ellers meget kompetent og cool tjener havde vi valgt en biodynamisk 2009 Riesling af Wittmann fra Rheinhessen, og den skuffede noget. Den havde masser af syre og mineralitet, men den var ikke rigtig interessant. Jeg vil sige, at den Dr. Loosen-riesling vi havde drukket om eftermiddagen var mindst lige så god. Men eftersom de stort set koster det samme i detailledet, så er det måske heller ikke så urimeligt. Karl Erbes var det i hvert fald ikke.


Forretten var torsk med persille, syltet fennikel, dild og maltjord, og det var virkelig godt. Virkelig! Masser af forskellige konsistenser - jeg elskede knasen fra maltjorden -, godt samspil mellem sødme og syre, ja, generelt bare en skarp ret. Jeg tror stadig, vi sad og spyttede lidt i vores Riesling til denne ret ... og måske endda også den næste, som var en løgsuppe med æble, hasselnød og timian. Den havde den klassiske søde - og skønne - løgsmag, men det virkede lidt som et skridt ned af den smagsmæssige rangstige efter den skønne og friske torsk.

Hovedretten var der til gengæld virkelig saft og kraft i. Svinekæber, rødbede, hyldeblomst og urter. En rigtig kraftig ret, som desværre manglede en reel mætningsgarniture. Det var simpelthen for lille en ret til at fungere som aftenens hovedret. Især når der sidder 5 voksne mænd ved bordet og er klar på et mindre svine-inferno. Vinen dertil var til gengæld ikke for lille. Tværtimod. Et par af de medspisende syntes faktisk, at vinen var for kraftig. Det synes jeg dog ikke, og jeg kan kun være enig med Simon i, at Q2 2007 fra Quinta Sardónia er en virkelig fantastisk vin. Den har masser af power i duften; boysenbær, svesker, lidt røg, en klar sødme og varme. Smagen var dog anderledes rød, med en enormt god syre og friskhed, som i første mundfuld overraskede lidt. Men det var godt. Helt urimeligt godt. Et two-headed monster på den f*cking flotte måde. Og til 220 kroner i Løgismose (350 kroner på Davids), bør man ikke snyde sig selv for denne voldsomme krabat. Jeg skal i hvert fald helt sikkert smage den igen.


Til dessert fik vi noget med brombær og pære, og så gik vi over til øl. Stærk øl, og sådan fortsatte resten af aften, hvorfor jeg hverken kan eller vil beskrive resten af aftenens indtryk.

Men ta' på Davids Bistro hurtigst muligt. Det er selvfølgelig ikke Luns, men det er sgu ikke langt fra.

1 comments:

Simon said...

Hej Tue
Ja, Q2 er virkelig pengene værd. Jeg kan dog bedre lide storebroren Quinta Sardonia, men den er selvfølgelig også lidt dyrere. Den vil nok også være for kraftig for dine medspisere, men så må du guffe den selv.

Det ser ud til at have været en god middag. Jeg kender David, og han er en meget dygtig kok. Sidste nytårsaften guidede han mig over mobilen da jeg skulle tilberede hummere. De blev superlækre og jeg var dybt taknemmelig. Så giver sætningen 'ring til en ven' virkelig mening.

Måske et dumt spørgsmål, men hvad er hummer-infuseret olie?

Bedste hilsener
Simon

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.