Weingut Daniel Vollenweider

Mit møde med Riesling-Morten har virkelig fået mine øjne op for, hvor fantastisk restsukkerfyldt Riesling kan være. Det skyldes ikke mindst, at Morten gav mig en flaske spätlese Riesling fra Weingut Vollenweider (som bl.a. er manden bag Bergrettung) med hjem efter optagelsen af podcasten.


Denne Riesling har jeg nydt over de seneste par dage. Først med Drud Jr. og derefter med Alex. Begge var slemt begejstrede for druen, og det har jeg virkelig også været. Den har en fantastisk umiddelbar smag af ferskner og søde pærer, og så går den over i citronskal og også en smule af den bitterhed, som man kender det fra det hvide i citronskallen. Og eftersmagen er lang og balanceret. Det er en virkelig flot vin.

Jeg kan derfor igen kun anbefale, at man prøver at skrive til nogle af de vinbønder, som Morten fortalte om i podcasten. Se links her (nederst!). Jeg har selv lige skrevet til Karl Erbes, hvis vin spätlese** vi drikker i starten af podcasten, og han vil skam gerne sende mig en masse af hans vin. Han har dog ikke fortalt om prisen endnu, men 14 euro for fragt af op til 21 vine er sgu billigt!

Riesling er det nye sort. Nu må vi se, hvad Østrig kan præstere til aftenens vinsmagning.

1 comments:

Morten Brink Iwersen said...

Du mangler et enkelt link til Christian Klein, der er kældermester hos Daniel Vollenweider, men som også selv producerer vin i samme liga.

Han er VIRKELIG er besøg værd. Has mor lejer værelser ud :-)

http://www.weingut-christianklein.de/

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.