Podcast, afsnit 4.0: Riesling med Morten Brink Iwersen

Hent afsnit 4.0: Om Riesling med Morten Brink Iwersen

Så er program nummer fire klar. Det handler om Riesling, og det er igen blevet af en ganske tilfredsstillende indholdsmæssig kvalitet, hvilket selvfølgeig er Mortens fortjeneste og ikke mit snøvlende radiotalent. Dog må du finde dig i en smule rumklang, men mit modsvar er så, at programmet til gengæld varer under en time. Eksperten var Morten Brink Iwersen, som snart bliver landskendt for sin kirsebærvin. Jeg holder aldrig op med at blive fascineret af folk, der ved en masse om ganske snævre emner - fx (tysk) Riesling. Og det gør Morten sgu, og så ser han præcis sådan her ud (det er nemlig ham på billedet!):

Kommentar:

Det er ikke med i podcasten, men Morten fortæller, at man nogle gange kan tage direkte kontakt til producenterne og få dem til at sende vin op - og det skulle faktisk være ret billigt med det tyske postvæsen, hvis man køber mindst 9 flasker. Det skal helt klart prøves, og jeg skal smage vinen, hvis du gør det!

Derudover har KaDeWe i Berlin urimeligt meget god Riesling på deres "feinschmeckeretage", hvis man ikke lige kommer til Mosel eller Rheingau foreløbigt!

Og så slutter programmet lidt brat. Men husk, at du altid gerne må lægge kommentarer her på bloggen eller på iTunes. Og jeg bliver ved med at sige og skrive det, indtil der er nogen, der gør det.

Links:

Vin 2011 (af Hugh Johnson)
Druer og vin (af Jancis Robinson)
Oxford Vinleksikon (af Jancis Robinson)
---
Eichelmann Deutschlands Weine 2009 (af Gerhard Eichelmann)
WeinGuide Deutschland (af Gault Millau)
Weinatlas Deutschland (af Dieter Braatz)
---
Kvalitetspyramiden for tysk Riesling
Om malolaktisk gæring
---
Bergrettung
Fritz Haag
Daniel Vollenweider
Christian Klein
Karl Erbes

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.