Vin og mad

Udover at elske vin, så elsker jeg også mad. Derfor er Simons liste over gode kombinationer mellen disse to ting ganske fin - og overskuelig, ikke mindst. Men det var sådan set noget andet, jeg ville fortælle. For min store entusiasme for mad og vin har nemlig resulteret i, at jeg nu er startet på kokkeskole.

Det vil nok komme til at gå lidt ud over antallet af blogindlæg, men samtidig vil det jo på sigt også betyde, at jeg faktisk ender med at vide en hel masse om både mad og vin. Og hvis du lige har en urimeligt fed restaurant, som jeg skal være elev på fra januar, så bare sig til. Jeg har selv et par gode bud.

Og så skal der forresten lyde en stor tak til Ricki og Jan for ros (og lidt ristaffel) af min podcast. Jeg bliver sgu så glad over, at folk kan li' den. Ja, jeg er sgu faktisk taknemmelig over, at folk overhovedet gider lytte til den. Og ja, jeg ved godt, at den er lang, men det Storebæltsbroen fx også, og den hører man ikke mange kommentarer til i disse dage.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.