Montefalco-fryd!

Uh! Jeg sidder og drikker kaffe med min søde kæreste. Vi har lige spist morgenmad, og selvom vores lejlighed ligner feng shui-opkast, er der dejlig weekend-stemning. Jeg går på Politiken og skimter lige dagens nyheder. Et stykke nede på forsiden kommer jeg til ugens vintest. Overskriften er rar. De italienske vine sejrer. Det gjorde de forresten også i fodbold, hvor Cassano viste, hvor skandaløst det var, at han ikke blev udtaget til VM.

Nå, jeg klikker mig ind på vintesten. Den første italiensk vinvinder får fem ud af seks stjerner, men virker ikke særlig spændende i beskrivelsen:

Rød med både brunt og blåt; ren lille kirsebærnæse; slank i let syrlig mund, harmonisk tannin.

Skuffende. Men så sker det. Altså, ikke at det er nogen stor åbenbaring. Jeg ser hverken gud eller en enhjørning. Jeg læser bare noget rart. Der er sgu Sagrantino di Montefalco på tilbud i Føtex. 2 flasker for 199. Fryd! Det er sgu sjældent, at denne vin ser supermarkedernes hylder. Folk elsker jo deres lunkne Amarone, Barolo og Brunello. Fred være med det. Jeg glæder mig bare til en forhåbentlig god vin fra Umbrien, som ud fra omtalen nok skal have et par år til at udvikle sig færdig.

Mørkrød, tæt; typisk tannindomineret, lukket næse, men aromaerne er der; tid i karaffel, tid i glas. Spændende test-vin.

Næste program er forresten klar til at blive optaget. Vinene er fra Netto, Magasin og Laudrup Vine. Eksperten bliver Thomas Rydberg. Temaet er rioja, og programmets vinlektion handler om, hvordan man egentlig laver vin. Glæd dig. Det gør jeg.

Derudover skal deres kastes kudos efter Philipson Wine, som har været så rare at give mig en billet til deres store vinsmagningBørsen sidst i september. Philipson Wine har forresten fået nyt website. Det ser super fedt ud, hvilket jeg også havde sagt, selvom de ikke havde givet mig muligheden for at smage på en f*cking Sassicaia (= Supertoscaner!).

Det er en god lørdag.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.