Smagen af gode anmeldelser og høje priser

En vinentusiastisk begynderfejl, som jeg tror, mange laver, er, at være alt for fokuseret på anmeldelser og pris. Dette er en tese, som jeg er forholdsvis sikker på. Jeg gør nemlig præcis det; fokuserer alt for meget på andres holdninger om vin og glemmer dermed ofte at lytte til mine egne endnu let underudviklede smagsløg.

Spørgsmålet er så, hvorfor det sker, og hvad man kan gøre for at bekæmpe det.

Grunden til dette fænomen – som uden tvivl ikke kun forekommer hos nybegyndere – er ganske simpelt. Der er så utroligt meget snobberi og så uendeligt mange "sandheder" i vinverdenen, og for ikke at virke som en komplet idiot holder man sig ofte til "eksperternes" anbefalinger og de lidt dyrere vine. Så er man på den sikre side, om man vil, når man får besøg eller bare gerne vil kunne tale med sine kollegaer om vin.

Derudover er mange vinentusiaster - her taler jeg igen om mig selv - nogle gevaldige blærerøve, og hvis man nu kan fortælle, at ens vin lige har fået 6 stjerner i Politiken, og at den koster 239 kroner, ja, så kan man skyde brystet ekstra frem.

Det handler altså om ikke at blive til grin og måske endda kunne virke lidt tjekket. Og fred være med det ... jeg laver jo reklamer. Men egentlig ville det jo være meget federe, hvis man tog paraderne ned og bare drak den vin, som man bedst kunne li'. Om den er fra Netto og koster 29,95 eller fra Kjær Sommerfeldt og koster 900 kroner burde sådan set ikke have den store betydning.

Pris og kvalitet hænger selvfølgelig ofte sammen. Men man har også pre-indstillet sin hjerne på bedre at kunne li' en vin, hvis den er dyr eller har fået god omtale, og det er jo snyd. Vin burde jo kun vurderes på sin smag, hvis man skulle gå helt nøgternt til værks. Det er vel også den måde, at man virkelig kommer ind til kernen i, hvilke impulser fra ens smagsløg, som man bedst kan li'.

Mit bedste råd er sådan set et råd til dine venner. De skal ikke fortælle dig, hvor meget vinen, de serverer for dig, har kostet. Og heller ikke om den har fået gode anmeldelser. De skal i hvert fald ikke sige noget om det før, du selv har smagt og vurderet den. Og sådan burde du også gøre, når du får vininteressant besøg næste gang. Ellers følger du bare hjernedødt efter Robert Parker, Henrik Steen Andersen og tre-cifrede prisskilte. Stol på dine egne smagsløg. Det skal jeg også nok prøve!

1 comments:

Simon said...

Hej Tue
Du har så meget ret. Man skal smage på vin og vurdere vin ud fra ens egen smag og på vinens præmisser. Derefter kan det være rart at vide, om vinen er for dyr eller om man skal skynde sig at købe kasser.

Jeg er også enig i, at man skal forholde sig kritisk til kendte anmeldere. Men hvis man kender deres smag, kan anmeldelserne fungere som en udmærket guideline. Anmelderne (fx dem du omtaler) vurderer vin meget subjektivt, så det handler måske mest om at lære deres præferencer at kende, for at vide om en god anmeldelse er værd at gå efter. Parker er fx glad for oversøiske alkoholbomber og ikke så begejstret for Bordeaux eller Bourgogne. Derfor tager jeg det med et gran salt, når han giver alle mulige australske vine over 95 point, eller hvis han sviner fantastiske (efter min mening) Bordeaux-vine til ;-)

Mvh
Simon

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.