Små skridt mod podcasten

Ferien er slut, og forvent bare daglige opdateringer her på siden, selvom det vil betyde, at du nogle dage vil blive skuffet.

Jeg har haft problemer med leverandøren af det lydudstyr, som jeg skal bruge til at optage podcasten med. I dag har jeg dog fået en laber diktafon, og det er jo en virkelig god start. Nu mangler jeg bare en mikrofon, så kvaliteten kan blive nogenlunde lækker.

Tilslutningen til podcasten er overraskende stor. Österreich virker interesseret, og det samme gør Altomspanskvin.dk, Il Senso og Terroiristen også. Det burde være nok til de første fire-fem programmer, og så skal der sgu nok komme flere med.

I Tisvildeleje smagte jeg forresten på en virkelig skøn vin fra Piemonte. Det bliver ikke til en stor smagstest, men jeg vil blot sige, at jeg virkelig godt kunne lide dens fadpræg og smag af mørke bær. Det var en meget intens og kraftfuld vin, og der var mange ved bordet, som var begejstrede for den. Vinen er lavet på nebbiolo og hedder Bricco Magno, hvilket betyder "stor kande" ifølge min italiensk-danske ordbog. Den kan købes i Irma - vinen, ikke min ordbog –, og det burde du gøre, for den er ikke særlig dyr. Du kan læse en ganske kort anmeldelse af den her, og så kan du kigge på den her:

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.