Ferie

Denne og næste uge er jeg på ferie. De første par dage er blevet brugt i Assens, hvor der blev serveret skøn Chianti Classico Riserva 2005 fra Aldi med masser af tobak, eg og kraft i smagen. Derudover blev det også til en rigtig god vin fra Bardolino, som er et område, jeg ikke tidligere har prøvet. Den havde en fantastisk farve og smagte virkelig godt, selvom den ikke havde lige så meget smæk i sig som Chiantien.

Nu drager jeg til Tisvildeleje, hvor der sikkert også vil blive konsumeret god vin. Måske skriver jeg om det. Måske gør jeg ikke.

Jeg har lige fået de første vine til podcasten. En Barolo fra Bilka. Tak for det. Og jeg har også fået flere positive tilkendegivelser i forhold til at deltage som gæster i podcasten.

Adjøs for nu.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.